Vokalapyk
Cart 0

CATHRINE LERVIG

Sangerinde | Master i kreativ musikformidling | Billedkunstner | Vokalapyk

 
 
 
cropped-Roskilde-Domkirke-1.jpg

Om Cathrine Lervig

Jeg er sangerinde, komponist, billedkunstner og underviser med en master i kreativ musikformidling fra Syddansk Musikkonservatorium.

Omkring årtusindeskiftet opdagede jeg ved et tilfælde, at mennesker med multible funktionsnedsættelser uden talesprog var meget interesserede i min ordløse improviserede sang. De var interesserede i at lytte, interesserede i at gå i dialog med mig vokalt, bevægelsesmæssigt og rytmisk.

Professor dr. Pæd. Birgit Kirkebæk, Videncenter for døvblindfødte og VIKOM, tog initiativ til et fælles forsknings og udviklingsprojekt der mundede ud i bogen ”ingen lyd er forkert” (2005) skrevet af Birgit Kirkebæk og undertegnede. Den giver bud på en musisk, ordløs, improvisatorisk metode til arbejdet med anderledes kommunikerende mennesker.

Siden da har jeg holdt koncerter, workshops, personalekurser, foredrag, undervist på pædagogseminarier – i ”musik som sprog” og ”musik som pædagogisk redskab” rundt omkring i landet og norden.

Jeg synger ordløs improviseret sang.

Jeg skaber sange ud fra den øjeblikkelige situationen.

Mine kompositioner indeholder både improvisation og fast komposition.
Parallelt med sangen vokser billeder og skulpturer. De forskellige udtryksformer supplerer hinanden. Mit behov for at skabe kan også udmønte sig i en dans, et digt, en sproglig analyse.

Den ordløse sang åbner sammen med andre udtryksformer til et landskab af følelser, sindstilstande, drømmebilleder, gamle stivnede emotioner og fællesmenneskelige arketypiske former.

Gennem en livslang opmærksomhed på kræfterne i kunstnerisk arbejde og udtryk og et omfattende udadvendt virke som ordløs improviserende sangerinde har jeg indkredset den del af landskabet der interesserer andre at høre mig synge.

Kontakt mig og hør mere om dine muligheder for at bestille mig til en interaktiv koncert til mennesker med funktionsnedsættelser eller et arrangement, hvor du ønsker at give dine gæster en koncertoplevelse for livet.

Med venlig hilsen

Cathrine Lervig
Tlf. +45 3070 2404
vokalapyk@gmail.com

 

AKTUEL UDSTILLING I THY

Sjælens nodebilleder | Papirklip | Hæklede kvinder | Træskulpturer

 
vokalapyk-1160-udsnit.jpg

Udstilling i Pakhuset på Doverodde Købmandsgård

Tuschgrafik, hæklerier, papirklip og træskulpturer. Der kan siges meget om min kunstudstilling på Doverodde Købmandsgård i Thy og allerbedst skal du se udstillingen i det gamle pakhus.

Jeg har indtaget en stor del af 1. etage i Pakhuset på købmandsgården og har taget en del forskellige værker med, der tilsammen skaber en flot helhed. Se udstillingen i periode, fra 16. august til 30. september, 2017.

 

VOKALAPYK

Koncerter | Ordløs sang | Improvisation | Interaktion

 
koncerter-web-01.jpg